Sri LankaOprettet af Dinsen & Engberg rejseblog søn, januar 06, 2008 07:30:43Saa er vi ved at goere os mentalt klar til afrejse. Det er meget meget underligt at skulle pakke rygsaekken for sidste gang, trods vi de sidste par gange har vaeret ved at braekke os over at pakke og slaebe os helt svedige igennem diverse byer, busser og toge - med nogle til tider meget korte lunter.
Nu er det tid til sidste afgang, det bliver rigtig dejligt at komme hjem til vores familier og venner, men det er ogsaa meget soergmodigt, at skulle forlade dette fantastiske eventyr. Nu kalder kattebakken, opvasken, rengoeringen og madlavningen, men det glaeder vi os rent faktisk til. Vi har spist ude 3 gange om dagen og ikke roert en finger, det er sindsygt laekkert, men nu savner vi hverdagens trommerum og alle jer derhjemme :-)
Vores tid paa Sri Lanka har vaeret skoen, men vejret har vaeret ret ustabilt, lidt aergeligt, da vi havde planlagt strandliv for alle pengene den sidste tid. Naa men imens regnen silede ned i laartykke straaler, har vi vaeret ude i en god gang William Shatner RESCUE 911: Vi har taget 3 hvalpe til os og givet dem loppe - og ormekure og fundet nye familier til dem, eller dvs. kun til 2 af dem, den sidste var for ussel at se paa, saa familien ville den ikke og vi blev derfor noedt til at aflevere den tilbage..... uhh det var haardt.
Bortset fra det har vi nydt det lille samfund her i Unawatuna, hvor vi efterhaanden er kendt som "lebberne med hvalpene" (de er bare misundelige).
Da vi befinder os i et land i undtagelsestilstand og hvor fredsaftalen netop er blevet brudt mellem regeringen og De Tamilske Tigre, har vi vaeret yderst paapasselige i forhold til at rejse rundt i landet. Vi havde ellers planlagt en tur op til deres fine teplantager og andre sevaerdigheder, men lige netop den dag vi skulle afsted, sprang der en bombe i Colombo i en civil bus. Vi aflyste turen, da vi er ved at vaere rimelig fed up i forhold til bomber...
Vi ses derhjemme:-)
Sri LankaOprettet af Dinsen & Engberg rejseblog lør, december 15, 2007 16:20:59Saa kom vi endelig til Sri Lanka. Her er helt fantastisk smukt og vandet har den perfekte farve
MEN....
...det har himlen ikke :-(
Her regner i laartykke straaler (og det er ikke Lissers vi taler om)
IndienOprettet af Dinsen & Engberg rejseblog tir, december 11, 2007 11:54:16Imorgen rejser vi til Sri Lanka. Desvaerre koerer der ikke noget futtog der til, saa vi maa ty til mere moderne kraefter -flyet :-)
IndienOprettet af Dinsen & Engberg rejseblog søn, november 25, 2007 06:28:51POKHARA: 
Annapurna Range
Paa scooter rundt i Pokhara
Saa kom vi endelig ud og feste. Her med danske Jonas
LUMBINI:
For omkring 2500 år siden blev et lille vidunderbarn født i en lund i nærheden af Lumbini, nutidens sydlige Nepal. Legenderne beretter om, at dronning Maya fødte ham uden smerte, og den lille nyfødte proklamerede straks, at han skulle blive en ny spirituel leder.
Efter en ungdom med luksus og materiel overflod begav vidunderbarnet, prins Siddhartha, sig ud for at søge sandheden. Han satte sig under et træ i stille meditation og blev siddende i flere år, indtil oplysningen kom til ham. Han var blevet en buddha, en ærestitel, der betyder "den oplyste" (www.religion.dk)
Her krydsede vi graensen til Indien. Den 21. november 2007
VARANASI:
Vi ankom til Varanasi den 22. nov. 07 kl. 06:30. Vi tog nattoget fra Gorakhpur kl. 02:00 om natten, saa vi laa sammen med alle inderne i en ventesal og faldt fandme i soevn. For at komme ind i denne ventesal, skulle inderne registreres. Vi gaar ud fra, det var i forhold til, hvilken kaste de tilhoerer, da det kun var folk, der saa meget velhavende ud, der blev lukket ind. Vi skulle ikke tjekkes, maaske fordi vi er hvide? Det er jo til at braekke sig over med det kastesystem. Da vi skulle koebe togbilletter paa nettet, skulle man udfylde, hvilken kaste man tilhoerer. Vi skulle dog bare skrive, vi var turister.
Laes mere her om kastesystemet i Indien: http://www.religion.dk/laeromhinduisme
Udsigt fra vores hotel. Ganges floden.
"Indien har syv hellige floder og syv hellige byer. Den helligste flod er Ganges, der i sit løb henover Nordindiens lavland passerer den helligste by -- Varanasi. Denne by er for hinduer, hvad Jerusalem er for jøder og Mekka for muslimer: Det sted på Jorden der bringer mennesket tættest på himmel, paradis eller nirvana. At bade i Ganges-flodens vande i Varanasi fjerner alle de mulige og umulige synder som den troende hindu har begået i dette eller tidligere liv. At dø her befrier den "heldige" fra den cyklus af liv, død og genfødsel som alle mennesker ellers må udstå igen og igen. Med andre ord: En direkte billet til paradis"
Bemaerk Oejenvipperne
I Ganges er der 1,5 million kolibakterier pr 100 ml vand. Vand boer ikke indeholde mere end 500 pr 100 ml, hvis det skal erklaeres rent nok til badning. Helle for ikke at falde i Ganges:-)
Her kan man se, hvor beskidt floden er. Fyldt med affald. Her vasker de deres toej, de bader, de haelder asken fra de afbraendte lig i floden. Al affald fra byen spuler de ogsaa ned i deres hellige flod. Det er simpelthen saa maerkeligt..
Doede gravide kvinder og boern bliver betragtet som "rene", saa de behoever ikke at blive braendt, de bliver i stedet dumpet ned i floden med fliser om foden. Det lyder da ogsaa som en meget bedre loesning :-)
Efter ligafbraendingen drikker familien af det hellige/ulaekre/kolibakteriefyldte vand. Nogen familier har ikke raad til nok braende, saa liget af deres kaere er ikke blevet helt til aske, men er stadig naesten hele, disse rester smides ogsaa i floden. Saa naar man er ude og sejle paa floden, kan man risikere at stoede ind i et halvafbraendt lig, har vi laest... Det har vi dog heldigvis ikke oplevet.
Ligafbraending
Her bor vi
Fredag den 23. november 2007 sprang 1bombe her i Varanasi. Myndighederne melder, at der er tale om terrorangreb. Bomben sprang i en retsal. 12 doede. En anden bombe var placeret paa en restaurant, men blev opdaget inden. Saa den eksploderede ikke.
Lisbet & jeg sad og spiste aftensmad og fik lidt tilfaeldigt af vide, at der var sprunget en bombe i byen. Vi fik af vide, at der var sprunget en i et tog, en paa selve stationen og paa en restaurant taet paa os. Puha det var virkelig ubehageligt at sidde midt i det hele og midt i en meget religioes festival, som foregik 100 meter vaek fra vores hotel. Og bortset fra det skal vi jo den 27.11 sidde i et tog i to dage....
Vi var hurtigt paa nettet og skrive til familien og soege flere oplysninger, men det var faktisk foerst dagen efter i den trykte presse, at vi fik nogle mere klare facts. Vi var ellers ude i at tage et fly videre til Thailand i stedet.
Naa men den 24. 11 altsaa dagen efter startede festivalen for alvor, hvor diverse ministre holdt taler. Hele Ganges floden var en stor fest med holy lamps og hundredevis af baade. Det var ren eventyrland. Igen fuld droen paa musikken, smukke indiske kvinder klaedt i deres sari kjoler og til sidst men ikke mindst, blev der fyret fyrvaerkeri af i et vaek. Det saa altsaa ikke ud som om, at inderne selv var specielt paavirket af bomben dagen foer, eller maaske har de bare laert at leve med det. Det maa man sige de gjorde og stadig goer. Ingen ansatte paa hotellet oplyste os om bomben, kun vores tjener som meget tilfaeldigt fortalte det, fordi musikken blev slukket paa festivalspladsen den 23.11 -den dag bomben sprang.
Det var meget surrealistisk at hoere diverse kanonslag blive affyret efter denne nyhed. Vi forstod ingenting. Naa men vi fortsaetter vores rejse videre i Indien. Vi vil ogsaa proeve at leve videre her, men tager som naevnt dog vaek fra byen den 27.11. Vi skal koere med tog til syd Indien. Det tager 2 dage.
NepalOprettet af Dinsen & Engberg rejseblog fre, november 16, 2007 06:11:44KATHMANDU:
Vi har ikke vaeret saa pjattede med Kathmandu, da vi til at begynde med brugte byen mere som et "pausested" i forhold til at faa handlet ind og faa lidt laekkert mad. Alt foregik inde i Thamel, hvor alle turisterne holder til. Baade Lisbet og jeg er i forvejen ikke vilde med storbyer, saa at opholde os i Thamelomraadet, gjorde os ret irritable (som noget helt nyt:-) Her bankede musik ud af hoejtalerne til kl. lort om morgenen og trafikken inde i de ellers smaa hyggelige gade hamrede derudaf. Der var bare en vaerre larm og uro.
Efter et par dage i sengen- hvor Lisbet havde haft lidt "ondt i maven", tog vi paa en lang gaatur igennem den gamle del af Kathmandu. Der fandt vi endelig den charmerende del af byen. Fantastiske smaa gader og straeder med fine templer og stupaer i baggardene, badeanstalter og smukke bygninger med de fineste tagterrasser (som er overalt i Kathmandu).
Bodhnath stupa. Verdens stoerste stupa. Her valfarter Tibetanere til, der lever i eksil i Nepal.
Tibetanere. I nepal er de lidt mere soigneret.
Durbar Square. Pga uroligheder med maoisterne, blev affaldet ikke hentet, saa der laa affald overalt i gaderne. Pisse ulaekkert!
Durbar Square: Her blev kongen kronet og han regerede herfra indtil for 100 aar siden.
Hindu tempel
Hele byen var pyntet med smukke Tagetes blomster pga. festival. Rigtig flot med alle de staerke farver.
Durbar
Badeanstalt
Durbar
Stupa i en baggaard
Baggaard
BANDIPUR: 5 timers koersel i bus fra Kathmandu og en halv time med fuld skrue i jeep op af et bjerg, dukkede den lille hyggelige landsby Bandipur op. Vi havde kun en overnatning -naermere forklaring foelger.....
Vi boede der ved de fine roser
Kl. 06.30 i Bandipur
BUBBER & B.S. I ROTTEREDEN:
Her boede vi saa. Et lille super hyggeligt sted hvor vi gav lidt overpris for at bo, da det andet sted havde nogle usle badevaerelser og deletoilet med restaurantens kunder -fandme nej om vi skulle dele toilet med folk, der lige havde koert en stor portion mad ned for saa derefter, at gaa ud og toemme ryggen paa VORES toilet. -Fy for den da!
Naa men her var det ogsaa med faelles bad -og toilet, men her var rigtig dejligt og med en smuk udsigt.
kl. 01:00 -noget puslede i min rygsaek. Vi sprang begge op, men turde alligevel ikke helt, at finde ud af hvad det var. I angstens sved proevede vi, at hidse hinanden ned og vi konkluderede meget hurtigt, uden at se hvad det var men ud fra lydene, at det maatte vaere en rotte. fOEJ FOR SATAN! Heldigvis havde Lisbet & jeg forinden lavet en aftale om, at hvis der var en edderkop, var det mig, der skulle vaere "den staerke" (ikke fordi jeg overhovedet synes, det er fedt med edderkopper, men fordi Lisbet simpelt hen panikker og ikke er til at have med at goere :-) og fjerne kraeet og hvis vi skulle stoede paa en rotte eller slange, var det Lisbet, der skulle "oppe sig" -Ja fordi at jeg ikke kan fordrage de to dyr.
Saa Lisbet maatte ryste diverse ting men forgaeves. Vi kunne ikke finde skiderikken. Pis! Kl. var kun 01 -alt for mange timer til det blev lyst igen. Vi kunne ikke overskue at falde i soevn igen med en klam rotte, men vi sov lidt ad gangen og nogen gange kunne vi hoere den pusle. Lisbet saa pludseligt baestet styrte afsted under gulvtaeppet og over i et hjoerne. Der var ingen af os, der turde rejse os fra sengen og jeg skulle selvfoelgelig tisse mere end nogen sinde, men jeg turde virkelig ikke at rejse mig. Pludselig kunne jeg hoere noget der mindede om B.S Christiansen i mit oere: "hvis du skal tisse, skal du tisse og saa maa du vaere fokuseret Tina" -hold da op! hun havde da godt nok taget rollen til sig, i forhold til at skulle "vaere den staerke". Jeg fik foelelsen af at vaere Bubber paa afveje og blev llidt irriteret. Konkluderede for mig selv, at jeg faktisk foretrak at vaere Bubber fremfor B.S -han er jo doed irriterende at hoere paa. Men Lisbet klarede sgu rollen rigtig flot og vi faldt i soevn, mens rotten stadig hyggede sig et eller andet sted paa vores vaerelse.
Vi flyttede naeste dag -ja vi drog faktisk videre helt til Pokhara i haab om at finde et hostel uden rotter...
Vores udsigt fra rottereden
Der var ikke plads inde i jeepen, saa vi roeg op paa taget. Kan man fornemme vinden i haaret :-) Afsti afsted med nepalesisk musik paa fuld volume.
Pokhara:
En fantastisk dejlig stille og rolig by. Et godt alternativ til Kathmandu hvis man som os, foretraekker lidt ro og mere natur Her er saa fredfyldt ved denne fine soe med bjergkaeden omkring. (hva' sker for os to bymennesker, der kun vil have natur og ro)???
Ved "Lakeside"
Ihh man har faaet pandehaar :-)
Udsigt over Pokhara -nu med (meget) fladt haar :-)
NepalOprettet af Dinsen & Engberg rejseblog tor, november 08, 2007 10:58:2510 dage i telt, med egen kok, kokkedreng, 8 portere (dem der slaeber alt ens lort) og en guide.... Puha skulle vi vaelge et privat trek eller et trek med 6 andre turister og omkring 24 hjaelpere? Vi syntes foerst, at det kunne vaere rigtig hyggeligt at tage med en gruppe, men taenkte samtidig, at det alligevel ville ende ud i at vaere en tand for mange mennesker ude i den fantastiske natur. Da vi saa gennemgik alle vor egne saerheder og multiplicerede det med de andre turisters og opstillede et scenarie der hed: daarlig mave, vabler, dumme kommentarer (fra andre -selvfoelgelig ikke fra os:), for langsomme folk, for hurtige, daarlig aande, blaereroeve, daarlig humor -svaert at forklare.... men vi kom i hvert fald frem til, at vi bare ikke gad andres fucking irriterende vaner og saerheder oveni vores eget, saa derfor valgte vi prinsessetrekket, der hed Lisbet & Tina afsti afsted med alle vores maend :-) Og ved I hvad? Det var den bedste beslutning!!! - vi havde den mest fantastiske tur med de mest dejlige nepalesere. En oplevelse der altid vil staa hel klar for os.
Naa men stoedte ind i en strejke paa vej op i bjergene, saa jeg maatte ind paa forsaedet med mit meget lyse haar og lidt blegfede ansigt, saa de kunne se vi blot var turister. Og det virkede sgu! Vi roeg lige igennem strejken, der omhandlede nogle braendselsstigninger i landet. Fuld knald paa kassette-baandoptageren med Ace Of Base mega hit "I saw the sign" fra 90'erne -meget discant, men helt sikkert -det skabte en stemning :-)
Fy for satan hvor slaebte de bare paa meget crap. Vi var i chok over, saa meget de kunne baere og vi havde det rigtig skidt med at have den rolle som en slags "overmennesker". Vi kunne ikke rigtig tage det og foelte vi stoettede noget, der mindede mere om slaveri end en adventuretur. Samtidig oplevede vi, at de hyggede sig og deres humoer var paa toppen konstant og hele tiden. Vi var hele tiden meget spittede, da vi hoerte, at det var et meget attraktivt job. Men altsaa ja nu havde vi meldt os paa denne tur og vi gjorde alt for at vise dem den dybeste respekt, ydmyghed og gav gode drikkepenge. Vi maatte overhovedet ikke hjaelpe til med noget og hvis man proevede blev man stoppet. Heldigvis maatte vi gerne vaere dem, der stod for braende og det var vi meget glade for. Vi ELSKER ild :-)
Allerede paa dag 2 gik det bare lige op. Hold da op mine taette og Lisbets lange staenger kom paa prove. Helt serioest det var saa stejlt. Vores ben blev meget hurtigt til gele, men vi klarede den sgu. 15-20 km om dagen -op op op og fucking atter op. Skulle det aldrig bare vaere fladt -bare en lille smule. Det var jo overhovedet ikke behageligt :-) Til gengaeld var det meget meget smukt, og vi maa indroemme, at naar vi var fremme i vores camp, saa var det ogsaa en enorm tilfredsstillelse.
Vi fik det mest laekre mad. Hver gang vi kom frem havde de kiks, juice og the klar til os og derefter 3 retter mad. Kokken var saa god til at lave mad og saa under campingomstaendigheder. Vi var maalloese.
Hver morgen blev vi vaekket ved 06-tiden med et lille forsigtigt: "Excuse me... Tea" Helt forsovet aabnede vi lynlaasen til teltet og tog imod et dejligt Happy Face og dejlig the. 10 min senere: "Excuse me.... Washing water..." Og saa fik vi et lille zinkkar med varmt vand, saa vi kunne vaske os lidt. 20 min senere: "Excuse me... breakfast is ready..." Og saa tumlede vi ud og satte os paa et lille opdaekket taeppe med omelet, havregroed, pandekager mm.
Vi gik hver dag og langsomt forandrede naturen sig. Rismarker med de mest hyggelige landsbyer, Rhododendron skove, troldeskove -der minder om naturen i "Ringenes Herre" eller "Labyrinten". Senere blev det mere og mere goldt og ekstremt koldt. Vores toej blev varmere og varmere, men vores portere vadede stadig rundt i klipklapper og smaa laerredsbukser. Vi spurgte guiden (som selv havde vaeret porter), om vores travelagency ikke soergede for udstyr til dem, det goer de, men det var aabenbart ikke koldt nok endnu. Vi er ikke sikre paa, det er saan det helt staar til, vi kunne jo se paa dem, at de froes og de var meget hurtige henne ved baalet. Saa mon ikke det var en lille brygger, guiden kom med der??? Vi tror, de faar besked paa ikke at tage for meget med, da vi turister skal forkaeles saa meget og dermed kraever saa meget udstyr. Men helt aerligt de maatte hellere end gerne skrue ned for "charmen", stikke os noget ris istedet for alt det vestlige mad, de tror, vi foretraekker. Hellere give porterne en dunjakke osv. og faerre kilo paa ryggen.
Hver aften gik vi i seng lige efter aftensmaden. Dvs omkring kl 19. Ja det var lidt tidligt, men de andre gik ogsaa i seng og vi skulle jo tidligt op og ud og trave, saa det passede os perfekt.
"Excuse me.....tea......" 
Vores lille Porter
Vores frokost forberedes af den flittige kok. De andre hjaelper til.
Vi foelte os som som Brad & Angelina her (Som Rikke C kalder os). Alle boernene gloede paa os i flere timer her i camp 2, som laa i en "skolegaard". Vi kom frem til, at vi nok hellere bare vil vaere Lisbet & Tina :-)
Her kan man se hvor meget porterne baerer paa hovedet. Det er jo helt vanvittigt. 20 km stik lodret:-)
Bemaerk de mange edderkoppespind i graesset. Lisbet var ikke helt tilfreds.
De havde taget en spand med, der fungerede som en vandhane, saa prinsesserne ikke skulle gaa over til den naturlige kilde og vaske haender.....
Har man sovet paa naesen:-)
Rimelig laekker udsigt at vaagne til
"Excuse me..... washing water"
Saa er morgenmaden serveret
Hvem kunne vide, at Lisbet havde en lille spejder gemt i sig?
Rhododendron-skov
Vores lille gule hjem. Huset i baggrunden spiste vi i og der boede porterne ogsaa. Her var sindsygt koldt. Jeg blev lidt hoejdesyg her og matte ud under den mest smukke stjernehimmel og goere noget mindre smukt :-)
It's OKAY to be GAY
Bemaerk de bare foedder. Her er det omkring frysepunktet.
Goldt og meget koldt
Endelig naede vi til den hellige soe: Bhairab Kunda. Her valfarter pilgrimme til i et vaek. Buddhister og hinduer bader og udfoerer diverse ritualer her om sommeren. Vi var desvaerre meget uheldige med vejret. Vi skulle have vaeret oppe om natten til et udsigtspunkt, hvorfra man kan se solen staa op over hele bjergkaeden, men som I kan se paa billedet, var vejret ikke klart, saa vi fik ikke set en skid. Vi laa med hue, vanter og dunjakke under en sovepose i bedste kvali og med varmedunke i fodenden. Men hvad nyttede det, naar det regnede ind i teltet. Det var meget meget usselt, sjovt at taenke tilbage paa, men absolut ikke sjovt i situationen.
Vores kaere guide Bhadra
Lisbet skulle baeres hele vejen ned (2 dage), da hendes knae bliver endnu daarligere og mere stift i regnvejr. Det var hun ikke tilfreds med:-)
Den sidste aften havde de lavet lagkage til os og der blev danset og sunget. Vi troede det var frivilligt, men vi har guiden mistaenkt for at beordre porterne til at "underholde" turisterne.... Knap saa fedt saa.
NepalOprettet af Dinsen & Engberg rejseblog lør, oktober 27, 2007 08:58:01Vores tur til Chitwan indebar jungletrek, elefantbadning og elefanttrek. Vi snuppede det sidste tilbud, men droppede de to foerste, da man bl.a. skulle
gaa i hoejt elefantgraes i to timer "i haab om" at moede tigere, naesehorn og vilde elefanter. Vi stillede os selv spoegsmaalet: "vil vi gerne stoede ind i en tiger med sine unger og med to guider, der har hver deres traestav som vaaben"? Meget hurtigt blev vi enige om, at det ikke stod som det foerste paa vores prioriteringsliste over oplevelser i Nepal. Vores guider forstod selvfoelgelig ingenting, grinede og proevede at overbevise os om, at det handlede om ens psyke og oejenkontakten til dyret og saa ville der intet ske. Hvis man skulle vaere saa uheldig at blive angrebet, fik vi nogle rigtig gode fif - saa som at kigge tigeren direkte i oejnene og gaa baglaens. Hvis det var et naesehorn, skulle vi loebe i sik sak og smide vores ting og klatre op i det naermeste trae.
HELT SORT! NEJ TAK!
Her boede vi i den lille by Sauraha uden for nationalparken
Vores udsigt
Her er saa vores guider med deres "vaaben", som de ville beskytte os med mod de vilde dyr. Skal lige huske at fortaelle, at de beroligede os med, at tigerne ville angribe dem som det foerste, fordi de gik forrest og bagerst...
Kanotur
Her er krokodillearten, som bliver kaldt "Mass Murder" De lokale haevder, at der er en meget lille sandsynlighed for, at krokodillen vil angribe mennesker. Vi taenker bare: "hvordan er de saa kommet frem til navnet"? 100 meter derfra badede turister med elefanterne - hva' sker der for folk, der er paa eventyr??? :-)
Bemaerk "Mass Murder" paa den lille oe
Elefantens ejer "Mahouts" traener elefanten fra den er baby og den adlyder kun ham
Tina i angstens sved i elefantgraes. 20 min. jungletrek som vi ellers havde frabedt os
Lisbets nye kaerlighed :-(
Vi lejede cykler og oplevede disse vidunderlige smaa landsbyer undervejs
Hej Papa Arne... tjek lige konstruktionen paa et nepalesisk komfur. Den ville klaede vores have :-)
TibetOprettet af Dinsen & Engberg rejseblog lør, oktober 20, 2007 13:13:10
Saa lykkedes det os endeligt at faa lagt billeder ind. Vi har lagt ret mange ind, da det er svaert at vaelge hvilke billeder, der er bedst. Vi elsker selv dem alle:-)
FREE TIBET
Midt i det meget buddhistiske Lhasa ligger der en moske
Vores jeep
Den foerste by vi overnattede i; Samye
Yamdrok Lake
Franske Catherine og Gregory som vi fulgtes med
Paa vej op paa et fort i byen Gyantze
Gyantze
Tina meget glad paa sin foedselsdag:-)
Den tibetanske del af Gyantze. De fleste byer i Tibet er efterhaanden mere kinesiske end tibetanske. Vi soegte naturligvis meget de gamle bydele
Der er ikke vand i husene i de gamle bydele. Saa vandet hentes paa gaden
Pilgrimme i Shigatze. I dette monastery ligger de tidligere Panchen Lamas begravet
Mange pilgrimme tager turen fra Mt. Kailash (Vest Tibet), videre igennem Tibet , Nepal og til sidst Indien til Dhramsala, hvor Dalai Lama lever i eksil. Naar jeg nu skriver "tager Turen", saa er det ikke i jeep, men som I kan se paa billederne er det paa gaaben- og de beder hele vejen. Op med armene, ned i knae, ned paa maven og op igen...hele vejen til Indien. Man tror jo det er loegn. Men sandt.
Vi moedte nogle fyre, som cyklede igennem Tibet og videre til Nepal. En af dem skulle cykle fra Australien til Oestrig. Hvor svaert kan det vaere ??? :-)
Vores foerste moede med Mount Everest. Lisbets finger peger naesten rigtigt.
Base Camp paa Tibetsiden
Byen Shegar
Hustage
EVEREST:
Edmund Hillary & Tenzing Norgay var de foerste paa toppen af Mount Everest. Aaret var 1953. Den foerste dansker der stod paa bjerget, var Michael Knakkergaard -1995. I 1999 var han ekspeditionsleder paa en Makalu ekspedition i forbindelse med at skulle bestige verdens 7 hoejeste tinder , ulykkeligvis styrtede han 500 meter ned pga. stenskred og mistede dermed livet i en alder af 31 aar. Michael Knakkergaard startede bla. Adventure linien paa Oure Idraetshoejskole, hvor rejserne bla. gik til Nepal og Himalaya. Den foerste danske kvinde, der var saa heldig at opleve udsigten fra verdens tag, var Lene Gammelgaard. Hun besteg bjerget i 1996, det aar og den ekspedition hvor 8 doede. (laes hendes beretninger i bogen "vejen til toppen") Betina Aller bliver nok den naeste danske kvinde paa toppen??
Bjergkaeden Himalaya. Mount Everest, Lhotse, Makalu.
Foerste homo paa Everest -eller lige ved.
Hyggestuen paa hostellet taet paa Everest BaseCamp. Hostellet ligger i 4950 meters hoejde. 
Everest svoebt ind i skyer set fra base-campen. Her er vi i 5200 meters hoejde. 
Her ventede vi paa, at skyerne skulle forsvinde, saa vi kunne se Everest ordentligt. Det skete foerst lige inden solnedgang.
Vores udsigt fra vores usle vaerelse, hvor vi om natten laa meget syge med hoejdesyge. Men med Everest i horisonten, glemmer man lidt , at det ryger ud af begge ender :-)
Solnedgang over Everest. Endelig kunne vi se toppen uden skyer :-)
Kl. 07:00 solopgang. 
Paa vej mod den nepalesiske graense
Saa er vi kommet til det frodige Nepal efter et haardt doegn i sne og slud.
Her kan man se hvor groent og frodigt Kathmandudalen er. Bemaerk de sneklaedte bjergtoppe mellem skyerne.
Undercut
Thamel - bydelen hvor alle turister bor i Kathmandu.
Monkey Temple. Her er der vitterligt aber overalt. En af dem var meget vred paa os:-)
TibetOprettet af Dinsen & Engberg rejseblog ons, oktober 10, 2007 08:22:00Nam Tso Lake ligger 240 km nordvest for Lhasa i 4718 m. hoejde. Det er den anden stoerste saltvandssoe i Kina. Der blaeste meget og soeen var meget vild og utrolig smuk turquoise. Inden man begiver sig derop, skal man helst have vaeret i Lhasa en uges tid pga. hoejderne. Mange turister har et stramt program og droener derop med det resultat, at de ligger og kaster op, har hovedpine og ja i vaerste tilfaelde kan man faa vand i lungerne og doe. (lidt drama er altid godt) :-) Man skal i hvert fald passe paa, vi har vaeret i Lhasa en uge og kunne maerke hoejderne med det samme. Lisbets hage, laeber og fingre foeltes, som om de sov og vi havde lidt hovedpine. Vi er maaske ogsaa lidt de foelsomme typer, men hellere passe lidt ekstra paa, end at skulle laegge sig syg.
Ja Anne C -formerly known as Dinsen. Vi har samme briller og jakker paa og hva saa!!!?? :-) Du er bare misundelig :-)
En lille laekker Yakokse. By the way -vi spiste tre retter med yakokse om aftenen. Det prikker lidt til samvittigheden, naar den staar der og ser saa soed ud. Men uhm det smagte godt :-)
Lisbet har det lidt skidt, hun er slet ikke saa sur, som hun ser ud til her. Traenger nok bare til lidt mamse. 
Kan I se hendes tunge? Vi troede foerst, hun var flabet, men har laest, at de viser tungen, for at vise os at de ikke er en djaevel, djaevler har nemlig groenne tunger. Vi har oplevet det flere gange nu og syntes det er lidt bizart, men selvfoelgelig er det en vigtig detalje, at vise at man ikke er en djaevel :-)
Sera Monastery: Ligger 5 km nord for Lhasa. Sera overlevede de mange oedelaeggelser under Kultur Revoultionen
Her kan man se en af de mange baggaarde, hvor munkene bor.
Hver dag mellen 15 og 17 debatterer munkene her i "skolegaarden". Det er meget underholdende at overvaere, trods man intet forstaar. De larmer og klapper i haenderne hver gang, de aabner en ny debat -det kom vi frem til. Om det er rigtigt, kan vi kun gisne om, eller maaske kan det vaere dagens lektion til Nanny :-)
Naa men det tager en krig at uploade billeder her, saa vil stoppe nu. Men lad mig lige fortaelle kort om vores oplevelse af Tibet/Lhasa. Her er saa autentisk, rustikt og folk er saa aegte. Man kan daarligt tro sine egne oejne, naar man ser en hel nomadefamilie komme gaaende i gaderne med deres bedehjul, klaededragter, lange fletninger og meget flotte smykker. Deres glade vejrbidte ansigter, boernenes roede kinder, op mod alle de staerke farver i deres dragter... Puha det foeles som en film. Man tror jo det er loegn, at man staar her i Tibet og alt lever op til de billeder, vi har haft i hovedet. Her er virkelig god karma :-)
Imorgen den 11. oktober drager vi i jeep mod Kathmandu. Vi har moedt et fransk par paa 29 og 34 aar, som ogsaa skal til Nepal. Saa vi splejser om jeepen (meget normal rejseprocedure i Tibet). Det tager os 6 dage. Vi skal undervejs goere stop i flere forskellige byer her i Tibet og se flere templer og fantastiske udsigter. Og som Lisbet nok tidligere har naevnt, saa skal vi overnatte i Everest Basecamp i 5200 meters hoejde. Med udsigt til de populaere bjerge (for bjergbestigere) Lhotse, Everest, Makalu og Cho Oyu. Det blir helt fantastisk. Vi kommer nok foerst paa nettet igen efter den 17. okt. -hvor vi ankommer til Kathmandu. Haaber vi naar at fange dig Thomas i Kathmandu, inden du drager hjem til DK og Noah.
Tak for jeres dejlige hilsner.
Vi har vaeret saa heldige, at ejeren af vores stamrestaurant har fundet 4 hvalpe, der er blevet forladt af deres mor. Her mader Tina en af hvalpene.
Her mader jeg en anden af hvalpene. Karla. Hende har vi siden knyttet et taet baand til. Foerst brugte vi en halv dag paa at undersoege, om vi kunne tage hende med hjem. Derefter brugte vi en aften og nat paa at goere hende loppefri. Da vi havde indset, at det nok ikke gaar at tage hende med hjem, gik vi i gang med at finde et nyt og dejligt hjem til hende her i Unawatuna. Det er der nok tre misser der bliver glade for:-)
Her er saa Karlas nye hjem. Vi har fundet det perfekte sted til hende med en kaempe have og nogle "foraeldre" der behandler hende som et nyt familiemedlem. Det er vi meget glade for. 
Her er vores hus. Vi bor oeverst til hoejre.
Her er man ikke helt tilfreds med vejret...
Det er man vist heller ikke her...
Det er man til gengaeld her d. 24. december:-)
Her er vi saa juleaften... Vi sidder paa en udendoers restaurant paa stranden.
I dag d. 26. december. Vi taenker paa min familie derhjemme, der holder julefrokost og sikkert drikker snaps i lange baner. Vi maa noejes med kokosnoedder, der smager raedselsfuldt:-)
Her er vi ude og sejle i en riceboat paa de "backwaters" som staten Kerala er kendt for. Vi lejede baaden i et doegn, inkl kok, tjener osv:-)
Som saedvanlig blev vi overfaldet af laekre boern..
Her kan I se hvor "rigtigt" vandet ser ud, og hvor ufattelig "forkert" himlen ser ud...
Uuuuufffff..... man er saa glad, naar solen endelig skinner:-)
Ligafbraending
Her er vi paa sejltur paa Ganges tidligt om morgenen. Lisbet saetter en holy lamp i det hellige moegbelortede vand. 
Lisbet og Marcela, som er en af vores nye venner. Alle vores nye venner er over 50:-)
Paa vores 50 timers togtur til syd Indien.
Her er 3. klasses vognen
Her er vi kommet til vores foerste strand:Cherai Beach
Hippistedet Varkala, hvor vi befinder os nu. Her er fantastisk, selvom her er lige lovlig mange "yogatyper" efter vores smag:-)
Her er den vildeste stroem og kaempe store boelger. Lisbet kaster sig i boelgen blaa, lidt ligesom den brunoejede sael gjoerde det i Bajkal soen:-)
